Cirklen symboliserer uendelighed og der er faktisk (tæt på) uendeligt mange måder, hvorpå du kan style denne dekorative plantehænger. Inviter årstiden indenfor og giv din yndlingsplante en fremtrædende plads i huset ved hjælp af plantehængeren.
Selv har vi hængt plantehængeren op i flere af vores vinduer og beklædt den med spansk mos. I foråret er det nyudsprungne grene der får ærespladsen midt i den smukke cirkel og til jul er det svært at vælge blandt de mange muligheder. Måske har du endnu flere ideer til hvordan plantehængeren kan bruges?
Det ser hamrende godt ud, hvis man hænger alle de tre størrelser af plantehængere op som en mobile fra loftet.
Plantehængeren fås i tre forskellige størrelser:
L: Ø=30 cm
M: Ø= 25 cm
S: Ø= 18 cm